Mileage Book gør det enkelt
Hos Kaj Bech bruger de Mileage Book til håndtering af kørselsregnskabet og udbetaling af kørselsgodtgørelse til medarbejderne. Både registrering af køreturene og håndtering af de administrative opgaver er i dag langt enklere og mere effektiv end tidligere.
”Det kan ikke være meget mere simpelt, end når man bare skal trykke start og stop og så bare lige skrive et lille notat om, hvilket ærinde man har haft med sin kørsel,” fortæller Nickolai Buus Petersen, der er afdelingschef i ANLÆG hos Kaj Bech.
Nemmere hverdag
Nickolai Buus Petersen registrerer dagligt sin kørsel med Mileage Book app’en. Det er helt enkelt, men sådan har det ikke altid været.
”Førhen var det en masse noter, som jeg skrev i bilen, og så renskrev jeg dem i excel, for at jeg kunne tillade mig at sende dem videre til hende, der sidder med det. Det var da tidskrævende at sørge for at få det registreret og holde styr på det,” fortæller Nickolai Buus Petersen.
I dag bruger han app’en til at registrere alle ture, og når han én gang om måneden skal aflevere regnskab trykker han bare ”send,” og resten kører helt automatisk.
Mindre administrativt bøvl
Inde i administrationen sidder Helle Dons og har det samlede overblik over kørslen. Hun anvender Mileage Book i lønningsregnskabet, hvor hun bruger det som bilag til at udbetale kørselsgodtgørelser. Hun fortæller, at opgaven i dag er mere enkel og sparer hende for en del opfølgning.
”Jeg skal ikke skal rykke nogle kollegaer for at få bilag ind, jeg skal ikke ind og have skrevet nogle bilag under. Det ligger i systemet. Godkendelsen ligger i systemet, så det sparer rigtig meget bøvl,” forklarer Helle Dons.